IT-konsulent med projekterfaring

it drift - personer i et mødelokale der tilrettelægger og planlægger ved brug af computer og tablets

Lidt om os selv

ITAGIL er en veldrevet og succesrig IT-virksomhed med hovedkontor i København. Vi er blevet udnævnt til Gazelle af Børsen i 3 år i træk, 3402-certificeret og vi vokser stadig. Vi er ca. 30 medarbejdere fordelt på vores kontorer i København, Odense og Tønder, der supporterer og vedligeholder virksomheders IT-infrastruktur og –systemer. Vi lægger stor vægt på det kollegiale fællesskab blandt vores medarbejdere og arbejder systematisk efter vores motto ”we make IT easy” både internt blandt kollegaer og eksternt overfor vores kunder.

Jobbet

Vi søger nu en kollega til vores afdelingskontor i Tønder med høj IT-infrastruktur teknisk kompetence og solid erfaring. Kollegaen der også skal indgå i vores konsulentteam skal kunne identificere et problem, nedbryde det i løsbare elementer og implementere løsningen hos vores kunder. Vi søger en servicemindet og udadvendt person med sans for struktureret arbejde og kvalitet. Du skal selvstændigt og med udgangspunkt i virksomhedens vidensgrundlag, processer og samarbejde med kollegaer, løse en række rådgivningsmæssige og driftsmæssige opgaver som f.eks. tilbudsgivning, løsningsimplementeringer, dokumentation, projektstyring og generel rådgivning vedrørende eksempelvis GDPR og IT-sikkerhedspolitik overfor vores kunder.

Vores forventninger til dig

Du skal have en præsentabel fremtræden. Du skal kunne tale/skrive dansk og engelsk flydende. Du skal have kørekort. Du skal arbejde struktureret og med forståelsen for dokumentation og ITIL/SPOC sagshåndtering som en absolut nødvendighed. Du skal kunne håndtere dine egne sager, samtidig med at være en teknisk støtte for dine kollegaer og være villig til at indgå i et team der alle giver sig 100% for opgaven. Du skal have minimum 3-5 års erfaring fra en lignende stilling og være klar til at tage næste skridt i din karriere. Du skal have erfaringer med IT-projekter og have et solidt teknisk fundament med O365, Azure, Windows servermiljøer herunder RDS, SQL og Exchange, HyperV-virtualisering, netværk, IT-sikkerhed herunder anerkendte firewalls og backupsystemer. Bevis på din Microsoft- og netværksviden i form af en certificering eller lignende er at foretrække.

Vi tilbyder:

  • At blive en ledende del af vores konsulentteam herunder udførende projektleder
  • Selvstændigt ansvar for egne og fælles opgaver/projekter
  • Et spændende og udviklende miljø med frihed under ansvar
  • En ungdommelig virksomhed med højt humør
  • Sociale arrangementer og andre medarbejdergoder som f.eks. frokostordning
  • Løn, pension og sundhedssikring efter anciennitet og kvalifikationer

Yderligere oplysninger og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen kontakt da direktør, Keen Holt Simonsen i vores Tønder afdeling på tlf. 73721400 eller khs@itagil.dk

En eventuel ansøgning med billede fremsendes på mail job@itagil.dk