Piccoline/køkkenassistent (m/k) søges

Vi søger en stabil og dygtig ”Piccoline/køkkenassistent” til vores kontor i København.

Om ITAGIL

ITAGIL er en veldrevet og succesrig IT-virksomhed med hovedkontor i København. Vi er blevet udnævnt til Gazelle af Børsen i 3 år i træk, 3402-certificeret og vi vokser stadig. Vi er ca. 30 medarbejdere fordelt på vores kontorer i København og Tønder, der supporterer og vedligeholder virksomheders IT-infrastruktur og –systemer. Vi lægger stor vægt på det kollegiale fællesskab blandt vores medarbejdere og arbejder systematisk efter vores motto ”we make IT easy” både internt blandt kollegaer og eksternt overfor vores kunder.

Jobbet:

Vi søger en piccoline/køkkenassistent (m/k) der kan komme to til fire timer i hverdagene fra kl. 10-11 til eks. 13-14 på vores kontor i København Ø. Vi har behov for en der kan give os en hjælpende hånd til de praktiske daglige opgaver på kontoret og i køkkenet og blandt andet stå for klargøring og oprydning efter en frokostbuffet du selv har anrettet.

Du vil også skulle stå for indkøb, rengøring af kaffemaskine, holde orden på kontoret og i køkkenet, oprydning/rengøring samt være fleksibel til eventuelle ad hoc opgaver.

Det forventes at du kan klare den ugentlige hovedrengøring (ca 3-4 timer) uden for almindelig arbejdstid (8-17) eller i weekenden.

Vores forventninger til dig:

  • Erfaring med at lave og anrette mad, gerne efter årstiderne
  • Overholde det månedlige madbudget
  • Selvstændig og serviceminded
  • Højt niveau af hygiejne

Vi forventer at du lægger engagement og kvalitet i dit arbejde. Du vil få et job med stor frihed under ansvar.

Vi tilbyder:

Du bliver en del af en spændende og ung virksomhed. Du får et udfordrende og afvekslende job med fleksible, initiativrige og kompetente kolleger, som synes, det er sjovt at gå på arbejde, også når det går stærkt. Lønnen er efter kvalifikationer og forhandling.

Er du interesseret?

Har jobbet fanget din interesse, bedes du sende din ansøgning, med et foto og CV i docx. eller pdf format til: [email protected] I emnefeltet skal du skrive: ”Picco/kbh”. Ansøgningsfrist og tiltrædelse hurtigst muligt.

Du skal kunne fremvise straffeattest og kunne tale, læse og forstå dansk.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kim Pichard Nielsen på telefon: 53 72 90 40.

Vi indkalder løbende til samtaler.