ihlp

ihlp 2026 release

Nye funktioner der gør hverdagen lettere

Vi har arbejdet på en række nye funktioner til ihlp, som bliver en del af den næste store opdatering. Her kan du læse om de nye muligheder, der kommer i løbet af efteråret 2026.

 

MS Teams integration

Kommunikér direkte med slutbrugeren via MS Teams uden at forlade ihlp-sagen.

Med den nye Teams-integration får du en ekstra kommunikationslinje, der supplerer de eksisterende mailnotifikationer og giver en mere direkte og hurtig dialog med slutbrugeren.

Når du sender en besked fra sagen, kan du vælge at sende den som en MS Teams-besked. Der oprettes automatisk en Teams-chat mellem ihlp-sagen, den sagsansvarlige og slutbrugeren, og al kommunikation i chatten synkroniseres automatisk tilbage til ihlp-sagen. På den måde er hele kommunikationstråden og historikken altid bevaret ét samlet sted.

 

2-vejs Outlook kalenderintegration

Håndtér møder og kalenderaftaler direkte fra ihlp.

Du kan nu oprette og sende mødeinvitationer til både slutbrugere og øvrige deltagere direkte fra sagen. Aftaler oprettet i ihlp, som for eksempel onsite-besøg, planlagte ændringer eller supportkald, synkroniseres direkte til supportagentens Outlook-kalender, så du slipper for at indtaste aftaler to forskellige steder.

Opretter du flere aftaler på samme sag, sætter ihlp automatisk den førstkommende aftale som sagens gældende bookingdato. Og ændrer du en aftale i din personlige Outlook-kalender, opdateres sagen automatisk i ihlp.

I sagens hændelsesvisning får du desuden et nemt og overskueligt overblik over alle tilknyttede aftaler.

 

Optimeret selvbetjeningsportal

Selvbetjeningsportalen er blevet opdateret med to forbedringer, der gør det hurtigere for brugerne at finde det rigtige.

Brugerne kan nu søge efter henvendelsestyper direkte i søgefeltet øverst på portalen for hurtigt at finde den korrekte formular, uanset om der skal laves en bestilling eller indrapporteres en fejl på et specifikt system.

Derudover er det nu muligt at markere de mest anvendte henvendelsestyper som favoritter. Favoritterne vil altid blive vist først på portalen, så de mest relevante formularer altid er lige ved hånden.

Fakta boks

  • ihlp er ITAGILs IT Service Management system
  • ITAGIL er en dansk IT-partner for små og mellemstore virksomheder
  • MS Teams integration: Kommunikér med slutbrugere direkte fra sagen
  • Outlook kalenderintegration: Opret og synkronisér aftaler fra sagen
  • Selvbetjeningsportal: Hurtigere søgning og favoritter for brugerne
  • Udrulning: Efteråret 2026

Læs mere om vores løsninger her:

Følg vores udvikling

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

This is my test