MegaWash A/S

Hos MegaWash har man vasket lastvogne i over 25 år og har erfaring med alle typer af opgaver.

Oprindelig hed virksomheden DTC Lastvognsvask og kunne tilbyde to vaskebaner hos DTC nord for Vejle. Første udvidelse i Vejle fandt sted i 1998, og året efter overtog virksomheden en vaskebane i Padborg. I 2005 blev afdelingen i Padborg yderligere udvidet. I 2009 skiftede virksomheden navn til MegaWash A/S I dag har MegaWash op mod 1600 vognmandskunder fra det meste af Europa. MegaWash kan døgnet rundt tilbyde vask og desinfektion i 12 moderne vaskebaner, fordelt på fem baner i Padborg, fire baner i Vejle, én bane i henholdsvis Aarhus, Hørning samt Horsens. MegaWash har en afdeling for emballage vask beliggende i Vejle, hvor der er mulighed for at bytte beskidt emballage med rent, når først lastbilen har været omkring vaskehallen til en indvendig rengøring af traileren.

 

ITAGIL har været en afgørende samarbejds – og sparringspartner i processen med at få udviklet og digitaliseret flere af vores processer i virksomheden.

Vi havde en problemstilling, hvor vi ønskede at mindske papirforbruget og optimere på arbejdsprocesser, og her kom ITAGIL med de helt rette løsninger i forhold til vores krav og behov. Vi har fået digitaliseret og procesoptimeret vaskeprocessen fra papirflow og manuel indtastning i Excel regneark til et webbaseret system med integration til et bagvedliggende ERP-system. Alt indføres i systemet, og hele processen er på den måde automatiseret helt frem til faktureringen. Det har givet en langt større effektivitet og forbedret workflow og processer, hvilket frigør tid og ressourcer hos vores medarbejdere. Vi kan helt sikkert anbefale et samarbejde med ITAGIL, hvis man som virksomhed har fokus på digitalisering og vil gribe fremtidens digitale muligheder. I ITAGIL har vi en topprofessionel samarbejdspartner, der leverer komplette IT-løsninger, som understøtter vores virksomheds behov på optimal vis og tillader os at fokusere på andre dele af forretningen med ro i maven.

Christian Christiansen, Adm. Direktør, indehaver MegaWash A/S
MegaWash